Turen ind til hospitalet f?les lang. Tobias sidder tavs ved siden af sin mor i bilen. Det hele flimrer forbi hans blik. Huse, biler og folk p? gaderne. Drenge, der spiller fodbold i parken. De aner slet ikke, hvor heldige de er. De skal ikke p? hospitalet.

Tobias sukker. Han skal indl?gges, fordi han har haft ondt i maven i lang tid.

De har v?ret hos deres l?ge, som syntes, at Tobias skulle unders?ges grundigt p? hospitalet. "Lige som en bil," havde han sagt. "Biler skal have tjekket bremser og d?k og den slags. Det er jo ikke sikkert, der er noget i vejen.

Det skal bare kigges efter."

Han havde smilet til Tobias, da han sagde det. "S?dan er det ogs? med dig. Du skal have et eftersyn."

Mor drejer ind i hospitalets indk?rsel. Det er et gammelt hospital og ikke ret stort. N?rmest som to villaer, der er bygget sammen.

Det var lige ved at blive nedlagt for en m?ned siden. Grunden var, at der d?de to b?rn. Ingen kunne finde en forklaring p? det. Man mente, at der m?tte v?re en s?rlig farlig slags bakterie p? hospitalet.

Det blev ikke lukket, men gjort grundigt rent. Lederen af hospitalet professor Hazel forsikrede, at hospitalet var sikkert at blive indlagt p?.

Tobias f?lger efter sin mor ind p? hospitalet. Lugten f?r det til at gyse i ham. Det er en lugt af medicin og reng?ringsmidler og syge mennesker. P? en d?r sidder et gult skilt - mobiltelefon forbudt.

'Velkommen til middelalderen,' t?nker han.

De g?r hen til modtagelsen. Tobias bliver indskrevet, og snart efter ligger han p? en stue.

Hans mor kommer ind til ham lidt efter. "Jeg har talt med l?gen," siger hun. "Der skal tages nogle blodpr?ver i dag. Og s? skal du r?ntgenfotograferes. Du skal ikke v?re bange, det g?r ikke ondt. Jeg skal p? arbejde nu, men jeg kommer igen i eftermiddag. Ha' det godt."

Hun kysser Tobias og vinker til ham ovre fra d?ren. S? er hun v?k.

Tobias kigger sig om i stuen. I sengen ved siden af ligger en dreng.

"Hej," siger drengen. "Jeg hedder Jakob. Hvad hedder du?"

"Hej, jeg hedder Tobias."

"Hvad fejler du?" sp?rger Jakob.

"Det er noget med min mave," siger Tobias. "Jeg ved ikke, hvad det er. Det skal l?gerne finde ud af."

"Jeg skal hjem i morgen," siger Jakob. "Det er dejligt, for jeg kan ikke lide at v?re her. Men det er godt, at du kom. Det er kedeligt at ligge her alene. Du har f?et Nicks plads. Han skulle have v?ret hjemme i dag. Men s? blev han pludselig meget syg."

"Det var ikke s? godt," siger Tobias. "Hvad fejler han?"

"Han fik fjernet polypper. S? fik han pludselig feber. Meget h?j feber og han snakkede i vildelse. Det var smadder synd for ham. Han blev k?rt ind p? en anden stue. Jeg tror, han ligger ovre p? den anden side af gangen."

De bliver afbrudt, da en mand i hvid kittel kommer ind. Han er h?j og duknakket. Begge h?nder har han stukket ned i kittellommerne. Der kommer nogle sm? ryk i hans h?jre skulder, mens han kigger p? Tobias.

"Goddag," siger han. "Jeg er professor Hazel. Og du er s? Tobias, der skal have taget nogle blodpr?ver. Vi skal jo finde ud af, hvad du fejler. Det var noget med smerter i maven. Jeg skal lige trykke dig p? maven."

Hazel trykker forskellige steder p? maven. Men Tobias synes heldigvis ikke, det g?r ondt.

"Det er fint," siger Hazel. "Nu skal jeg lytte til dine lunger. Kan du s?tte dig op?"

Tobias svinger benene ud over kanten p? sengen og bukker sig frem mod ham. Tobias synes, der er en m?rkelig lugt ved ham. En st?rk, kemisk lugt.

Tobias ser noget i hans opslag p? bukserne. Han l?ner sig l?ngere frem. Det er nogle sm? ringe. Det ligner dyrefoder. Kan det v?re kattemad?

"Det var ogs? fint," siger Hazel. "L?g du dig bare ned igen."